galleri

 

kunstmix er et kunstnerdrevet galleri beliggende på Østerbro, hvis mål et at vise upcoming og etablerede kunstneriske positioner fra ind- og udland og forsøger således at vise lokalt, nationalt og internationalt, hvad der sker på kunstscenen.

 

kunstmix hylder mix indenfor kunst, hvad enten det er at mixe idéindhold, materialer, sprog eller stilarter og vil gerne vise hvor bredt og forskelligt, der kan arbejdes inden for kunst. Med det for øje bliver kunstnere udvalgt ud fra deres kunstneriske praksis og inviteret til selv at udvælge et værk til udstilling.

 

kunstmix administreres af kunstnerne Nana Bastrup og Matvey Slavin og foruden at arrangere gruppeudstillinger under titlen "REMIX", viser de også egen kunst i solo- eller duoudstillinger.

 

Kunstmix team

 

MATVEY SLAVIN

(f. 1987 i Sankt Petersburg)

www.matveyslavin.de

Duo Enfants Terribles

www.nanaetmatvey.com

NANA BASTRUP

(f. 1987 i København)

www.nanarosenoernhollandbastrup.dk

Duo Enfants Terribles:

www.nanaetmatvey.com

 

 

SIMON BANG

DEN GYLDNE BY

 

Fernisering

Torsdag d. 4. oktober kl. 17-20

 

Udstillingen kan ses fra

d. 5.10. - d. 9.11.2018

LUKKET d. 18.10!

 

Finissage afholdes fredag d. 9.11. kl. 17-20

 

EXHIBITION TRAILER

Kommende soloudstilling

 

 

 

 

Kunstmix byder velkommen til fernisering på soloudstillingen DEN GYLDNE BY med malerier af Simon Bang torsdag d. 4. oktober 2018 kl. 17 – 20.

 

DEN GYLDNE BY er titlen på udstillingen. Byen er København - en by med detaljer, former, historier og stemning. Simon Bang er en byvandrer, en iagttager, men registrerer ikke kun sine omgivelser. Motiver fra sin bopæl på Østerbro og steder som Langelinie, Rådhuspladsen og Vesterport tillægges i maleriet en ny dimension – en anden virkelighed.

Ved bevidste og kontrollerede farvevalg og kompositioner, frisætter Simon Bang i sine malerier forskellige associationer og fortællinger, hvor arkitektoniske elementer i byscenen be – eller nedtones af lyset og mørket.

Udstillingen med sine bymotiver kan ses som en øjenåbner for beskueren, hvor steder, man måske passerer til daglig uden egentlig helt at fornemme og lægge mærke til, bliver gjort nærværende. I smalle filmiske formater vises udvalgte steder og øjeblikke, hvor en stemning af længsel og stille drama udspiller sig.

 

Simon Bang (f. 1960). Voksede op i kunstnerslægten Bang. Udstiller fra 12-års alderen malerier og tegninger. Modtager tegneundervisning af Palle Nielsen og Alfred Jensen.

Udfører tre glasmoasikrelieffer som 16-årig. Studerede på Skolen for Brugskunst (1977-81). Designer til pladeomslag bla for Kim Larsen og Sneakers og plakat for Miles Davis. Arbejder som storyboarder for danske og udenlandske film. Debuterede på Den Frie (1990) som maler. Udstillinger på bla Randers Kunstmuseum, Galleri Buchelhax, Skovgaard & Frydensberg, Nyborg Slot og Galleri Kunstmix. Forfatter og illustrationer til div bøger, bla Erotisk Koge Bog. Modtager Brygger Jacobsens Mindelegat, Arbejdslegater fra Statens Kunstfond. Dokumentarinstruktør på "Karls Krig", "Angrebet på Shellhuset" (med Martin Sundstrøm) og "Kaptajnens Hjerte" som modtog Fransk filmpris i 2017 for bedste historiske dokumentar. Optaget i Weilbachs Kunstnerleksikon.

 

I forbindelse med udstillingen DEN GYLDNE BY udgives et rigt illustreret katalog med tekster af Torben Sangild og af kunstneren selv.

 

Udstillingen kan ses fra d. 5.10. - 8.11. 2018.

Finissage afholdes fredag d. 9.11. kl. 17-20

 

Åbningstider:

d. 5.10 kl. 15-18, d. 6.10/7.10 kl. 13-16 og tirsdage og torsdage kl. 15 - 18. LUKKET d. 18.10.!

Man kan også træffe aftale om besøg i galleriet med kunstner Simon Bang (40683256) og med Galleri kunstmix (93979764)

 

Galleri Kunstmix

Odensegade 26B

2100 København Ø

www.kunstmix.dk

kunstmix

 

et kunstnerdrevet galleri på Østerbro

 

 

åbningstider

 

efter aftale på tlf.:

(+45) 93979764

 

 

kontakt

 

kunstmix, Odensegade 26B

DK - 2100 København Ø

email: info@kunstmix.dk

tlf.: (+45) 93979764

© Copyright. All Rights Reserved.